OPDATERET - Træningstider for sæsonen 2024-2025
Træningstider for sæsonen 2024-2025
Sommeren står for døren, og vi har lige haft vores sidste sommertræninger i denne uge.
For at I ikke skal savne håndbolden alt for meget i løbet af sommerferien, har vi allerede nu fastlagt træningstiderne for sæsonen 2024-2025.
Træningen starter op igen i uge 33 i forbindelse med skolestart.
U11-hold og ældre har første træning tirsdag den 13. august eller torsdag den 15. august.
U6/U7-mix og U8/U9-mix holder håndbold-sommerferie en uge mere og starter først igen tirsdag den 20. august eller torsdag den 22. august.
Trille/Trolle-holdet holder lidt længere sommerferie og starter først igen lørdag den 7. september kl. 9.00-10.00.
Rigtig god sommer – vi ses i hallen!